Isolering af ventilation og ventilationskanaler udgør ofte en seriøs udfordring. Her er der for alvor behov for kompetente montører med den fornødne uddannelse og erfaring.

IKAS Isolering A/S udfører ventilationsisolering i en række lande – herunder selvfølgelig også i hele Skandinavien og på Grønland. Ingen opgave er for stor og ingen for lille. Vi tager os af isolering af det private Genvex-anlæg, og vi isolerer store, komplicerede industrianlæg samt klimaanlæg i kontorkomplekser.

Naturligvis udfører vi altid vores isolering af ventilation efter gældende lovmæssige standarder – herunder selvfølgelig også den seneste DS 428 4 udgave.

Hos IKAS Isolering A/S producerer vi selv vores aluminiumsbeklædninger til ventilationskanaler og rør. Vi har et veludstyret, stort værksted i Højbjerg ved Aarhus, hvor alle isoleringskapper i tyndplade fremstilles individuelt efter mål.

Vi har på værkstedet stor nytte af vores plasmaskærer, som står for den langt overvejende del af vores skæreopgaver. Årligt udskæres i tusindvis af emner i aluminum – i forskellige tykkelser og farver. Kapperne skal beskytte VVS-isolering og anden isolering mod vind og vejr samt mod eventuelle mekaniske påvirkninger.

Selvfølgelig er der udskærings- og tilpasningsopgaver, som ikke kan klares mekanisk. Her træder vores dygtige medarbejdere på værkstedet til med en imponerende håndværksmæssig tilgang. Her er tale om ægte håndværk, der sikrer, at dit ventilationsanlæg isoleres og afsikres optimalt.

Vores montører er vant til at arbejde under ekstreme konditioner. Ofte er montering af ventilationskapper forbundet med arbejde på farlige og svært tilgængelige steder – på fabrikstage, kraftværker, slagterier, mejerier. Vi er stolte over vores medarbejdere, der er altafgørende for, at vi kan levere den kvalitet, du forventer af os.