BrandisoleringBrandisolering er en afgørende måde til at afsikre dine bygninger mod brand. Ud over ved konstruktion af ejendommen at vælge materialer og konstruktionsdele, som i sig selv forhindrer eller hæmmer brande er det selvfølgelig vigtigt også at isolere og brandbeskytte stålkonstruktioner, betonelementer og ikke mindst ventilationsanlæg.

Myndighederne stiller i dag store krav til brandisolering, og hos IKAS Isolering A/S er vi altid opdateret på seneste lovgivning og udviklingen inden for brandhæmmende isolering. Vi vil derfor være den optimale partner for dig, hvis du ønsker at være på forkant med denne vigtige del af isoleringen i din ejendom.

IKAS Isolering A/S har løsninger på alle opgaver inden for brandisolering. Vi foretager konventionel brandisolering, men vi er samtidig specialister i at løse mere komplicerede opgaver – herunder isolering på olierafinaderier, kraft-/varmeværker, ligesom vi ved flere lejligheder har gennemført isoleringsprojektet for off shore industrien i såvel dansk som internationalt farvand.

Desuden har vi en omfattende erfaring i brandisolering af stålkonstruktioner, hvor vi altid anvender godkendte produkter fra Rockwool, ConlitR og ISOVER.

Også når det gælder isolering af betonhuldækelementer, stilles der i dag krav om effektiv isolering. Vi kender disse krav og vil kunne give dig et konkret løsningsforslag til denne type isoleringsopgaver.

Brandisolering af ventilationskanaler er et kapitel for sig. Vi isolerer runde og rektangulære kanaler effektivt og hurtigt – eksempelvis med Conlit Alubrandmåtter eller brandplader.

Vi har mere end 60 års erfaring i branchen, og vores erfarne konsulenter vil kunne give dig den helt rigtige rådgivning omkring brandisolering – baseret på konkrete overvejelser om driftssikkerhed plus installations- og driftsøkonomi.

Vi foretager alle krævede brandtekniske beregninger for isoleringstykkelser, isoleringsmaterialer og beklædning, som vi dimensionerer individuelt til den aktuelle opgave. Bygningsreglementer samt gældende normer og standarder vil altid være overholdt til punkt og prikke, når du vælger IKAS Isolering A/S som din isoleringspartner.

Kontakt os i dag for info om effektiv og sikker brandisolering af dine bygninger.